Drengerøven

Historien bag

Jeg er født med et hjerte, der slår i takt med lyden af V8 motorer. Allerede som dreng pegede alt i retning af, at jeg er en vaskeægte drengerøv. Udover mine trommer og musik, blev det en drøm for mig, at få sådan en amerikanerbil med en fed lyd og bankende V8.

Men inden da, gik vejen mod motorcyklen først – friheden på to hjul, vinden i ansigtet, og den der fornemmelse af, at verden bare lå lige foran mig. Jeg fandt tidligt ud af, at livet ikke kun handler om at komme hurtigt frem, men om at tage de omveje, der giver de bedste historier.

Fest og ballade blev sener en del af pakken i takt med jeg blev ældre. Bylivet & koncerter blev også en stor del af mig. Selv om pengene ikke altid var mange, klagede jeg aldrig.

Bag det lækkere hår og rå humor, gemmer der sig også et menneske med et stort hjerte. Jeg er typen, der stillede op uden at blinke, jeg lytter gerne, giver en hånd og meget andet.

Jeg er en drengerøv på min egen måde. Ikke fordi jeg ikke vil blive voksen, men fordi der stadig brænder en uro i mig, en længsel efter frihed. Den slags frihed, jeg finder bag rattet på min amerikanerbil. Når V8 motorens dybe brøl fylder mine ører, og landskabet glider forbi som en gammel film, så bliver jeg mindet om, at livet ikke kun skal leves – det skal opleves.