Jeg har stort set haft trommestikker i hænderne, siden jeg lærte at stå op uden at vælte :) Jeg var 7 år gammel, da jeg første gang fandt ud af, at verden lød bedre, når man slog på ting. Min mors gryder blev mit første "trommesæt" – til stor frustration for hende og stor begejstring for mig, for det føltes rigtigt for mig.
Som 13-årig havde jeg sparet nok sammen til et brugt trommesæt, et halvt ustemt sæt med dårlig bækkener. Men for mig var det verdens bedste sæt. Nu blev min stil og min identitet skabt.
Mine musikalske forbilleder var store og støjende og med mine drengeøjne var de guderne. Band som "Metallica - Guns N’ Roses - Iron Maiden og D-A-D" var klart mine helte, længe før jeg selv forstod engelsk og hvad musik egentlig kunne. Men med tiden blev det tungere navne som: "Konchra - Slayer - Pantera - Dominus"… men også bands som "Toto - Bon Jovi og Bryan adams" med flere, lærte mig finesse, timing og musikalitet.
Jeg lyttede stortset til alt, der kunne give mig en fornemmelse af, hvad trommer kunne – ikke bare som rytme, men som kraft, følelse og udtryk. Musikken blev hurtigt min måde at komme væk fra det, jeg voksede op i. Trommerne blev mit sikre sted, det sted, hvor jeg kunne komme af med min vrede, som blev tæskede ned i skinene.
Jeg har gennem årene spillet i mange bands. Nogle seriøse, nogle mindre seriøse. Men alle har lært mig noget. Jeg var med til at starte band som "Guns n' Roses-Jam", der sener skiftede navn til "GN'R Tribute" - "Rock Billy Bob" - "The Rocking Kojack" med flere. Hvert projekt havde sit eget liv, sin egen energi.
I 2011 startede jeg "Lozt Inzide" som er et coverband. Vi fik hurtig vind i sejlene. I 2013 fik vi tilbudt 3 jobs i Italien hvor vi bla. skulle varme op for "Dir Herren". I 2015 valgte vi at skifte navn til "RockGarage" da det passer mere til vores stil og ry. Vi har spillede til mange private fester, på diverse spillesteder, til julefrokoster og mindrer festivals. RG har været mit andet barn siden.
I December 2023 blev det offentligt, at jeg er "State Of Minds" nye trommeslager.
Uanset hvad, så er det blevet kulminationen af mange års arbejde, drømme og slid, som har skabt det hele. Et fællesskab og et sted, hvor min lyd kunne vokse.
Jeg spillet ikke trommer for berømmelsen, men fordi trommerne har været min flugt, min terapi, min kamp og min sejr. Glæden i at se, andre nyde musikken og holde en fest udfra det jeg giver bag tønnerne, er en stor glæde for mig.